18k Massivt Guld

Altid Top Wesselton

Køb over 1.200,- Gratis forsikret pakke

4.9 på Trustpilot

HANIEL ATELIER

SMYKKER SKABT TIL DIG​

HVER RING FÅR SIN EGEN HISTORIE

Der findes smykker, man køber. Og så findes der smykker, man skaber sammen.

Hos Haniel designer vi personlige smykker i tæt dialog med dig med udgangspunkt i din historie, din stil, dit budget og den følelse, smykket skal bære med sig. Det kan være en forlovelsesring, en vielsesring, et arvestykke, der skal have nyt liv, eller et helt særligt smykke, du længe har drømt om.

Jeg elsker processen. At lytte, mærke ind, tegne, udvælge materialer og finde præcis den sten, der føles rigtig. For mig handler det ikke kun om guld og diamanter. Det handler om mennesker, minder og betydning. Når jeg designer en ring til en kunde, får den ofte kundens navn.

Det gør jeg, fordi smykket ikke bare er et design. Det er skabt til et menneske. Til en historie. Til et øjeblik i livet, som skal kunne bæres videre.

De nyeste ringe, jeg har sat i produktion, har alle fået navn efter kunden, de er skabt til. Det føles personligt, smukt og meget ærligt  og det er netop den følelse, jeg gerne vil give videre.

Floating Solitaire
Cath Oval Solitaire
Sally Solitairering
Osla RIng

Sådan foregår processen

1. Den første samtale

Vi starter med en uforpligtende samtale – enten i butikken eller online.

Her taler vi om dine ønsker, idéer, stil, budget og den anledning, smykket skal skabes til. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil have. Det er min opgave at hjælpe dig med at finde retningen og gøre processen tryg, nem og inspirerende.

2. Design, skitse og retning

Når vi har fundet den rigtige retning, går jeg i gang med designprocessen.

Ved opstart betales et designhonorar på 5.000 kr. for skitse, rådgivning og udvikling af designet. Beløbet modregnes naturligvis i det endelige budget, hvis vi går videre med smykket.

For mig handler det også om respekt for håndværket, tiden og den kreative proces. Et personligt smykke kræver nærvær, erfaring og omtanke og det skal kunne mærkes fra starten.

3. Materialer og sten

Når designretningen er på plads, begynder vi at finde de rigtige materialer.

Vi arbejder primært i 14 og 18 karat guld, platin og nu også sølv. Guld kan laves i gul, hvid eller rosa nuance, alt efter hvad der passer bedst til dig og dit smykke.

Vi samarbejder med dygtige leverandører af naturlige diamanter, laboratoriedyrkede diamanter og ædelsten. Jeg hjælper dig med at finde den bedste sten inden for dit budget — ikke nødvendigvis den største, men den rigtige.

For mig er kvalitet vigtigere end kvantitet. Vi kigger på hele spektret: proportioner, slibning, farve, klarhed, udtryk og følelse. Du skal føle dig tryg i valget.

Har du en arvesten eller et gammelt smykke, du gerne vil give nyt liv, elsker jeg også at arbejde med det. Der er noget helt særligt i at videreføre en historie i et nyt design.

GIA-certifikat og smykkevurdering er inkluderet.

4. Godkendelse og produktion

Når design, materialer og sten er godkendt, går smykket i produktion.

Hvert smykke bliver skabt med omhu, præcision og respekt for håndværket i tæt samarbejde med dygtige specialister i Danmark.

Som smykkeskaber følger jeg personligt processen tæt fra idé til færdigt smykke. Jeg arbejder blandt andet med en lokal guldsmed med mere end 30 års erfaring og har adgang til diamantleverandører i Antwerpen, så vi kan finde den helt rigtige sten til dit design og budget.

Jeg outsourcer kun til de bedste.

Spørgsmål og svar

Budget?

Et skræddersyet smykke er tidskrævende og kræver både design, rådgivning, materialer og dygtigt håndværk.

Derfor starter specialdesignede smykker fra 15.000 kr.

Vi arbejder gerne inden for dit budget, og det hjælper mig faktisk rigtig meget, hvis du har en idé om rammen fra starten. Så kan jeg guide dig ærligt og finde de bedste muligheder  uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Designhonoraret på 5.000 kr. betales ved opstart og modregnes i det endelige beløb, når smykket sættes i produktion.

Et specialdesignet smykke tager typisk 3–5 uger fra godkendt design og materialevalg.

Nogle projekter kan gå hurtigt, og andre kræver mere tid — især hvis vi skal finde en helt særlig sten eller udvikle et mere komplekst design.

Uanset om du drømmer om en forlovelsesring, en vielsesring, et arvestykke i ny form eller et smykke, der kun findes i din fantasi endnu, så hjælper jeg dig trygt gennem hele processen.

Mit mål er, at du føler dig set, hørt og guidet  og at du står tilbage med et smykke, der føles som dig.

Book en personlig samtale

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til:

haniel@haniel.dk